Handelsbetingelser

Forretningsbetingelser ved køb af produkter og ydelser hos VANER studio

1. Generelt
Nedenstående salgs- og leveringsbetingelser gælder for alle handler indgået med VANER studio, med mindre anden skriftlig aftale er indgået mellem kunden og VANER studio.

2. Forudsætninger
For at kunne blive abonnent hos VANER studio, skal du være mindst 18 år og/eller på anden måde bemyndiget til at indgå aftaler, og du skal acceptere at være bundet af disse forretningsbetingelser. Ved afgivelse af en ordre garanterer du for, at alle de oplysninger, du opgiver, er korrekte, at du er over 18 år, og at du er autoriseret bruger af det anvendte kreditkort.

3. Bestilling af ydelser
Forud for afgivelse af bestilling vil du på VANER studio se en oversigt, der viser de varer, du har valgt, samt prisen herfor og det samlede fakturabeløb (inklusive eventuelle leveringsomkostninger). Når du har afgivet din bestilling, og VANER studio har registreret din indbetaling, modtager du en ordrebekræftelse på mail.

3.1 Behandling af data
For at kunne gennemføre en bestilling af ydelser på onlineplatformen hos VANER studio, skal du oprette en konto. I den forbindelse beder vi dig om at angive dit fulde navn, e-mailadresse og postadresse. Oplysningerne bliver kun registreret for at afvikle dine bestillinger og lave intern statistik på VANER studio. Alle oplysninger behandles fortroligt og videregives ikke til tredjepart. Alle personlige data lagres på ubestemt tid, eller indtil du selv anmoder om, at de slettes. Sletning kan ske ved at rette henvendelse til mia@vanerstudio.dk. Ved at oprette en konto accepterer du samtidig, at VANER studio behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med vores privatlivspolitik. Samtidig erklærer du dig indforstået med, at VANER studio til enhver tid og uden forudgående varsel er berettiget til at ophæve denne aftale eller afbryde din adgang til platformen, hvis du ikke overholder betingelserne for brug.

3.2 Betaling og pris
VANER studio benytter betalingstjenesten Stripe og MobilePay, og oprettelsen af en konto hos VANER studio indebærer, at du er indforstået med, at al indsamling af dine betalingsoplysninger sker herigennem.

3.2.1 Betaling for abonnementer
Betalingen for et abonnement hos VANER studio sker automatisk og forud for hver periode, indtil du aktivt opsiger dit abonnement. Du kan vælge at betale enten månedsvis, kvartalsvis eller årligt. Ved månedlig betaling opkræves du automatisk månedsprisen hver 30. dag, regnet fra det tidspunkt, hvor du aktiverer dit abonnement, eller, hvis abonnementet begynder med en gratis prøveperiode, fra den gratis prøveperiodes udløb. Ved kvartalsvis betaling betaler du første gang forud for ét kvartal, og opkræves derefter hver 3. måned. Ved årlig betaling betaler du første gang forud for ét år, og opkræves derefter én gang årligt.

3.2.2 Betaling for enkelte kurser og workshops
Beløbet trækkes fra betalingskortet, når din bestilling er gået igennem. Ved køb modtager du en kvittering på e-mail. Kurser og workshops hos VANER studio er ikke omfattet af fortrydelsesretten, og betaling refunderes derfor ikke. Skulle du alligevel blive forhindret i at deltage, er du velkommen til efter aftale at overdrage din plads til en anden deltager. Kontakt mia@vanerstudio.dk for at aftale overdragelsen.

3.3 Opsigelse af abonnementer
Du kan som medlem hos VANER studio til enhver tid opsige dit medlemskab. Gør du det, beholder du adgang til platformen for den resterende del af den periode, du har betalt for. For at opsige et medlemskab inden en ny måned bliver føjet til din abonnementsperiode, skal brugeren opsige tjenesten senest dagen før en ny månedlig abonnementsperiode begynder. Ellers vil abonnementet fortsætte med opkrævning for endnu en måned. Ved årlig betaling skal tjenesten opsiges senest dagen før en ny årlig abonnementsperiode begynder. Du kan opsige dit abonnement ved at logge ind på din profil og vælge fanen “Min konto”.

3.4 Priser
Priserne for abonnement hos VANER studio kan ses på hjemmesiden. Alle priser er inkl. moms. Betaling kan ske med kreditkort, debetkort eller anden betalingsmåde, som VANER studio til enhver tid måtte informere om.

3.5 Misligholdelse
Ved betalingsmisligholdelse forbeholder VANER studio sig ret til at lukke din adgang. Alle digitale produkter kan spores, og det er ikke tilladt at dele, kopiere eller videresælge adgang til digitale produkter til tredjepart.

4. Fortrydelsesret & reklamation
Din fortrydelsesret afhænger af hvilket produkt, du har valgt at købe. Dette fremgår i forbindelse med køb af det enkelte produkt.

4.1 Køb af digitale abonnementer
Du har 14 dages fuld returret på køb af månedlige og årlige medlemskaber hos VANER studio. Ønsker du at gøre brug af denne returret, så send en mail til mia@vanerstudio.dk med dit fulde navn og ordrenummer.

4.2 Køb af digitale produkter med mulighed for download
Ved køb af digitale produkter med engangsbetaling og mulighed for download er købet bindende. Alle digitale produkter kan spores, og det er ikke tilladt at dele, kopiere eller videresælge adgang til digitale produkter til tredjepart.

4.3 Fortrydelsesret for kurser og workshops

Kurser og workshops hos VANER studio er ikke omfattet af fortrydelsesretten, og betaling refunderes derfor ikke. Skulle du alligevel blive forhindret i at deltage, er du velkommen til efter aftale at overdrage din plads til en anden deltager. Kontakt mia@vanerstudio.dk for at aftale overdragelsen.

5. Ansvar i forbindelse med køb på og anvendelse af sitet
VANER studio kan ikke garantere, at webstedet til enhver tid er fejlfrit og i fuld funktion, og kan ikke holdes ansvarlig for manglende eller fejlagtige leverancer eller mangler, der skyldes manglende stabilitet eller problemer med internetforbindelse. VANER studio linker til tredjeparts sider og kan ikke stilles til ansvar for indholdet heraf.

6. Ansvar i forbindelse med medlems-, kursus- og arrangementsaktivitet
VANER studio kan ikke drages til ansvar for brugerens helbred, skader eller skavanker i forbindelse med eller som følge af deltagelse i kurser, workshops eller arrangementer. Deltagelse sker på eget ansvar, og dansk erstatningsret finder anvendelse. Det er brugerens eget ansvar at informere om forhold såsom graviditet, hypermobilitet, sygdom, psykiske forhold eller andre relevante forhold. Det er også brugerens ansvar at passe på egne sager, værdigenstande mv. VANER studio forbeholder sig ret til at flytte eller aflyse kurser/workshops ved for få tilmeldinger eller force majeure. Det anbefales at konsultere egen læge inden deltagelse.

7. Copyright og samtykke
Der er copyright på alt indhold på vanerstudio.dk, medmindre andet er angivet. Det gælder navn, varemærker, logo, grafik, billeder, video, tekst og illustrationer. Deltagere i videooptagelser giver VANER studio ret til at bruge materialet online og i markedsføring.

8. Regler for medlemskab
Et medlemskab hos VANER studio er personligt, og login-oplysninger må ikke videregives. Ændring i persondata skal meddeles. Tracker begrænses til maks. 5 enheder. Indholdet må kun bruges til private, ikke-kommercielle formål.

9. Aktivitetslogning
Når du opretter en konto hos VANER studio, logges al aktivitet for at kunne målrette programserier og have historisk overblik. Læs privatlivspolitikken for information om dataopbevaring.

Kontakt:
VANER studio ApS
/Mia Jedig
Postadresse: Nykøbingvej 104, 4440 Mørkøv
CVR: 45680487
mia@vanerstudio.dk

God fornøjelse, Mia