Julegaveworkshop for børn – læbepomader og badebomber

Lav læbepomader og badebomber – kreativ julegaveworkshop for børn (5-12 år) i følge med en voksen

Hvornår: Søndag d. 23/11 og d. 14/12 Kl. 14-16.00
Hvor: VÆRKSTEDET

Med naturlige ingredienser får du lov til at skabe bløde, plejende læbepomader og farverige, brusende badebomber, der dufter helt vidunderligt.
Du kan vælge dufte, farver og små pyntedetaljer, så hver gave bliver helt unik – en gave, som din mor, moster, bedstemor eller en helt anden særlig person med garanti vil blive varm om hjertet over at modtage

Du vil få mulighed for at pakke dine kreationer flot ind, så de er klar til at ligge under juletræet og sprede glæde juleaften.

Info:
Alle deltagere får materialer til at lave:
– 4 læbepomader
– 3 store – eller flere små – brusende badebomber

Jeg sørger for alt udstyr og ingredienser – I skal bare møde op klar til hygge og kreativitet.
Workshoppen er inkl. lidt saftevand, te, kaffe og julekage i pausen.

Pris 289 kr. Prisen gælder for 1 barn (5-12 år) i følge med 1 voksen

Køb billet