Om Mia Jedig
Sådan kan jeg hjælpe dig
Jeg hedder Mia Jedig, og jeg arbejder med ansigtet som et spejl af kroppens indre tilstand.
Mange af dem, der kommer hos mig, oplever symptomer som spændinger i ansigt og kæbe, hovedpine, uro i kroppen, hormonelle forandringer eller hudproblemer. Her bruger jeg ansigtets reflekszoner og hudens signaler som indgang til at forstå, hvad kroppen forsøger at fortælle.
Jeg er uddannet ansigtszone- og refleksterapeut hos Lone Sørensen, certificeret ansigtsyoga-instruktør og har diplom i både ansigtsakupunktur og Japansk Lifting.
Min tilgang er holistisk, og jeg videreuddanner mig løbende for at forstå, hvordan hud, ansigt og kroppens reguleringssystemer hænger sammen. Lige nu videreuddanner jeg mig til holistisk hudterapeut for at specialiserer mig i sammenhængen mellem hud, livsstil, nervesystem og indre ubalance, og derfor kan du netop nu få en Holistisk Hudteraputisk behandling til elevpris.
Hvordan arbejder jeg?
I mit rolige og nærværende behandlerrum arbejder jeg med årsagen fremfor kun symptomet.
Gennem ansigtszone- og refleksterapi stimulerer jeg specifikke reflekszoner og nervepunkter i ansigtet. Disse zoner står i forbindelse med kroppens organer, muskler og nervesystem, og når de aktiveres, kan kroppen begynde at regulere spændinger, cirkulation og indre ubalancer.
Denne behandling vælger mange, hvis de kommer med konkrete symptomer eller ubalancer, som de ønsker at arbejde mere målrettet med.
Jeg tilbyder også behandlinger som Japansk Lifting og ansigtsakupunktur. Disse behandlinger er mere velværsorienterede, men arbejder stadig med ansigtets muskler, cirkulation og kroppens energibaner. De er derfor et godt valg, hvis du ønsker dyb afslapning og balance – også selvom du ikke kommer med et specifikt symptom.
På den måde kan du vælge den behandling, der passer bedst til dit behov.
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte mig – og ellers glæder jeg mig til at tage imod dig i mit behandlerrum.
Kh. Mia
Det siger mine kunder
★★★★★